Mød os på Folkemødet 2016

Se billeder og videoer fra vores debatter på Folkemødet 2016 her.

Summit Consulting deltager på Folkemødet 2016 på Bornholm d. 16.-19. juni.

Formålet med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark. Her får privatpersoner mulighed for at møde bl.a. beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. (www.brk.dk/folkemoedet).

Summit Consulting deltager også på Folkemødet, hvor vi bl.a. vil bidrage med 2 debatter med ledelse som tema. Herudover har vi et samarbejde med Kongelig Dansk Yachtklub (KDY), som også er på Folkemødet, hvor vi arrangerer sejladser, der har fokus på samarbejde og teamwork.

Følg vores debatter
Vi afholder 2 events/debatter på Folkemødet i år:

1. Ledelse i det offentlige og i det private
Tidspunkt: fredag d. 17. juni kl. 11.45-12.45
​Sted: Kæmpestrandens Mødetelt

Vi vil med denne debat undersøge forskellene på ledelse i hhv. det offentlige og det private – og ligeledes fordele og ulemper ved at bevæge sig imellem den offentlige og den private sektor.
Vi undersøger myter og fordomme og leder efter muligheder, som ikke udnyttes, fordi vi afholder os fra at bevæge os imellem de offentlige og private arbejdspladser, herunder:

  • Hvad kan sektorerne lære af hinanden – og hvilke dilemmaer skal man være opmærksom på, når man som leder skifter fra den ene sektor til den anden?
  • Hvilken rolle spiller virksomhedslederen – i nogle tilfælde også som offentlig person – i denne debat?
  • Er der nogle særlige faldgruber, som man skal være opmærksom på, når man går hhv. den ene vej og den anden vej

Paneldeltagerne er: Peter Loft, tidl. Departementschef i Skatteministeriet; Michael Valentin, Adm. dir. i Akademikernes A-kasse; Michael Christiansen, Bestyrelsesformand i DR; Stine Johansen, Kommunaldirektør i Helsingør Kommune og Jacob Torfing, Professor på RUC.

2. Virksomheder og folkesundhed – også et ledelsesansvar?
Tidspunkt: lørdag d. 18. juni kl. 11.45-12.45
​Sted: Danchells Anlægs Mødetelt

Med denne debat vil vi undersøge, hvad virksomhedens og lederens rolle og ansvar er ift. folkesygdomme og ift. at medvirke til at sikre sundhed, både fysisk og psykisk – og hvor går grænsen?
Folkesygdomme som fx type 2 diabetes er i fremmarch både i Danmark og globalt. Det er et eksempel på en kronisk velfærdssygdom, der ofte er livsstilsbaseret (dvs. usunde spisevaner og for lidt motion). Lange, travle og stressende arbejdsdage på både offentlige og private arbejdspladser gør ikke situationen bedre. Dette har sundhedsmæssige konsekvenser, der både påvirker livskvalitet, trivsel og produktivitet på arbejdspladsen.
I debatten vil vi bl.a. berøre følgende dilemmaer:

  • Hvordan kan det enkelte menneske styrke sin ”selvledelse” og tage vare på sig selv? Hvad er lederens rolle heri – og hvor går grænsen for indblanding?
  • Hvordan styrker vi samarbejdet mellem erhvervsliv, patientforening og det politiske niveau for at skabe veje til at forebygge folkesygdomme?

Paneldeltagerne er: Ole Fogh Kirkebye, Professor ved CBS; Pernille Knudsen, Viceadm. dir. i Dansk Arbejdsgiverforening; Ulla Sørensen, Arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F; Janne Tolstrup, Professor og forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed og Jane Heitmann, Sundhedsordfører i Venstre.

Så kom forbi vores events og hør, hvordan debatterne udformer sig. Vi glæder os til at se jer!

Download pdf her.

© Summit Consulting by M2 Reklame & Software.

Accepter cookies

På www.summitconsulting.dk anvender vi cookies for at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet, så du kan få den bedste oplevelse, når du besøger vores hjemmeside.

Du kan altid slette dine gemte cookies i din browsers indstillinger.

Accepter ikke cookies Accepter kun funktionscookies Accepter alle cookies