Har du nogle spørgsmål? Kontakt os på (+45) 70 20 33 20

Forandringsledelse

Forandringer sker hele tiden, og de sker hurtigere end nogensinde før. Både i form af planlagte og ikke planlagte ændringer samt udviklinger og tilpasninger til en kontinuerlig og omskiftelig omverden. Sjældent er den ene forandring overstået, før den næste er på vej. Men én ting ændrer sig ikke: forandringsprocesser har altid til formål at forbedre værdi og resultat.

Problemerne opstår, når forandringerne med de gode formål og intentioner skal ud at leve i en organisations travle hverdag, hvor tiden og ressourcerne til implementering ofte er begrænsede. Her stiller det store krav til lederen, som gennem god forandringsledelse skal formå at implementere forandringen, fastholde driften og resultatskabelsen – og samtidig bevare motivationen hos medarbejderne.

Det handler om at sikre organisationens evne til at skabe forretningsmæssige resultater nu og på den lange bane, mens man fastholder medarbejdernes motivation og trivsel.

I arbejdet med at styrke kompetencer inden for forandringsledelse kan der fx arbejdes med at:
 
  • Forstå forandringens dynamikker og håndtering af modstand

  • Skabe følgeskab, engagement og motivation for forandringen

  • Have indsigt i væsentlig teori, modeller og forskning inden for forandringsledelse

  • Bruge værktøjer og virkemidler til den gode forandringsproces

  • Koble konkrete værktøjer, teori og handlemuligheder til den konkrete forandringsproces

  • Udarbejde handlingsplaner og indsatsområder ift. konkrete forandringer

Vi har gjort det i virkeligheden

Vi har erfaring med udviklingsforløb, hvor vi sikrer, at ledere og andre nøglepersoner får de nødvendige værktøjer til at lede og drive forandringsprocesser, selvindsigt i sin rolle som forandringsleder samt er i stand til at formulere og gennemføre konkrete planer for det forandringsprojekt, som er i gang eller de står over for at skulle igangsætte.

Forandringsledelse kan både være en af mange ledelseskompetencer, som vi arbejder med i større udviklingsforløb, og det kan være omdrejningspunktet i et konkret forløb, som har til formål at implementere en konkret strategisk forandring i jeres organisation. Vi har bl.a. understøttet ledelser under store fusioner mellem virksomheder.